I foråret 2021 gik en person, der har deltaget på mine kurser for over 10 år siden, pludselig til angreb på mig i flere indlæg på Facebook. Hun var gal på selvudviklingsbranchen, fordi den får mennesker som hende til at tro på, at hun kunne få et bedre liv, og det havde hun ikke fået – i stedet sad hun nu i Canada uden penge, og havde det af h til. Hun mente desuden at jeg var farlig fordi jeg var en af dem, der utrykte offentligt, at jeg mener vi bør se på både yin og yang siden af sundhed, så fx i forbindelse med Covid-19 ikke ignorere, at man også kan gøre en masse – gratis – for at styrke sit immunforsvar, og at dette perspektiv i min optik mangler i debatten.
Jeg svarede denne person venligt og imødekommende, både i tråden i hendes mange angrebs anlæg. I messenger bag om den offentlige debat fortalte hun mig, at hun var så dårlig at hun havde overvejet selvmord og bad mig sende hende penge. Jeg forsøgte af et ærligt hjerte at kommunikere med hende for at hjælpe hende, men hver eneste gang blev mine ord fordrejet og misforstået og brugt som ammunition til at beskyde mig yderligere.
Jeg viste hendes indlæg til en advokat, fordi jeg synes det var svært at ignorere, at hun med navns nævnelse besudlede mit virke, og han sagde at jeg kunne rejse en sag for injurier, hvilket jeg i fredens navn undlod.
Denne person henvender sig så til et medie, jeg anså for seriøst, nemlig Zetland, og fortæller sin offerhistorie til en journalist, der benytter lejligheden til at skrive en artikel om den uheldige side af selvudviklingsbranchen.
Det er der sådan set ikke noget galt i – alle brancher kan have brug for et kritisk eftersyn, og det bør kunne tåles.
Men det er ikke seriøst at møde op med forudindtagede meninger, som artiklen så er designet til at få bekræftet.
Så handler journalistikken jo ikke om at oplyse ud fra et seriøst og nuanceret grundlag.
Jeg brugte tid på at give journalisten nuancerede indspark på skrift, som ikke blev anvendt.
Jeg gengiver dem her, så læsere selv kan danne deres egen mening.
Kære Selin (journalist på Zetland)
Jeg kan forstå at Zetland vil skrive en artikel på baggrund af de anklager Alexis Danielsen har fremsat offentligt mod min person på Facebook.
Jeg sender hermed mine refleksioner, som jeg håber du vil læse inden vi snakker sammen, så vi kan tage udgangspunkt i dem.
Det er hurtigere og mere effektivt.
Jeg stiller for det første spørgsmåls tegn ved selve præmissen for artiklen.
Alexies Danielsen har flere gange for nyligt skrevet på Facebook, at hun er i dyb krise, psykisk ustabil og har brug for terapeutisk hjælp. Er det et godt tidspunkt at lade hende give udtryk for sin galde over noget, der er sket for 10 år siden (og som hun var meget glad for dengang)? Er det etisk ansvarligt og forsvarligt af et seriøst medie som Zetland? Ville det ikke være mere moralsk og etisk ansvarligt i det mindste at vente til Alexis ikke er midt i en psykisk sårbar proces? Det overasker mine professionelle kolleger og jeg, at et medie der netop giver udtryk for at have seriøsitet som sin eksistensberettigelse lader Alexis få taletid på et tidspunkt, hvor hun ifølge eget udsagn er stærkt ude af balance, ligefrem ”på selvmordets rand” og hvor alle følelser er i oprør. Hun siger selv, at hun har brug for terapeutisk hjælp. Pressens hjælp til at råbe endnu højere og bredere om det, der burde foregå i et lukket terapi rum kan risikere at gøre ondt værre for flere, Alexis og Zetland inklusive.
For det andet synes jeg det er problematisk, at Alexis får gratis PR plads i et seriøst medie til at klage offentligt over ydelser, hun har modtaget for over 10 år siden. Har I checket med forbrugerombudsmanden om det overhovedet er lovligt? Normalt er forældningsfristen ift klage over produkter og ydelser to år, jf forbrugerklagerådet:
https://www.forbrug.dk/artikler/forbrug/test-og-raad/forbrugerleksikon/reklamationefter2aar/?rn=22912
For det tredje undrer jeg mig over, at et seriøst medie som Zetland lader én person udstille udbydere ved navns nævnelse på en måde, der kan skade disse udbydere (og hende selv) i mange år fremefter. Det ville være mere seriøst om man havde interviewet et bredt udvalg af mine nuværende eller nylige kunder for at få et nuanceret indtryk af mine nuværende ydelser, fremfor at lade en enkelt utilfreds (ifølge eget udsagn) psykisk ustabil person besudle mit omdømme ud fra hendes oplevelser med ydelser, jeg leverede for ti år siden, og som jeg ikke har udbudt siden 2012. Jeg stiller spørgsmålstegn ved, om det er fair at én person gives mulighed for at skade mange parter fremover, herunder alle de mennesker, jeg/mine kolleger rent faktisk er i stand til at hjælpe, men som måske bliver afskrækkede på grund af en unuanceret artikel, der kan ligge på nettet for evigt.
Jeg gør opmærksom på at Alexis i sin kritik af mig blander mange emner sammen:
– Hendes utilfredshed med, at hun har det dårligt. Sidst jeg hørte fra hende, under et andet navn, Natalia Svanbeck, havde hun det godt og skrev taknemmelige beskeder til mig i messenger (desværre slettet nu, da jeg har blokeret hende som bruger på grund af injurier). Jeg aner ikke hvad der er sket i de 10 år der er gået, men det undrer mig, om det har noget med mig at gøre, når jeg ikke har haft nogen kontakt med hende i 10 år.
– Hendes utilfredshed med selvudviklingsbranchen generelt
– Hendes ubegrundede mistanke om, at jeg er konspirationsteoretiker og fortaler for QUANON
– Hendes frustration over at være vokset op i det, hun kalder en sekt.
Jeg synes alle fire emner er er relevante, men bør behandles grundigt og sagligt hver for sig i stedet for at blive rodet sammen.
Jeg er helt med på at min branche (personligt lederskab) – som alle andre brancher – er broget og ovenikøbet kan være svær at evaluere, fordi den sælger ”usynlige” ydelser såsom trivsel. Jeg er også helt med på, at der kontinuerligt bør kvalitetssikres og luges ud i kvaksalveri, snyd, bedrag, manipulation og deslige.
Jeg har selv udtrykt mig kritisk overfor min branche og sat lys på nogle af dens skyggesider, jf vedlagte artikel, der blev bragt i magasinet Psykologi. Jeg synes det havde været mere sagligt – og effektivt – om Alexis skrev en tilsvarende artikel om de problemer, hun ser i branchen, uden mudderkastning af nogen art.
Når det er sagt, er der desværre nogen mennesker, som det er meget svært at hjælpe selv for både den mest højtkvalificerede del af selvudviklings branchen og den konventionelle fagpsykologiske branche.
– Mennesker, der ikke er villige til at hjælpe sig selv
– Mennesker der ikke gør det arbejde, der skal gøres og som ingen andre kan gøre for en. Hjælpere af alskens slags kan udstyre mennesker med et landkort, en lommelygte, guide, og madpakke og rejsefæller, men ingen kan gå vejen for en.
– Mennesker som af grunde kun de højere magter – hvis de findes – kender, som har en bestemt konstitution/skæbne. Som fx har en måske kronisk psykisk diagnose à la narcissisme eller psykopati. Jeg har aldrig påstået at kunne hjælpe andre end psykisk sunde og neurotypiske, da jeg på ingen måde er uddannet deri eller kvalificeret dertil.
– Mennesker som har en anden timing end kursets. Det kan tage mange år at for alvor forstå eller implementere noget, man har hørt på et kursus. Vi har alle en forskellig timing og den er udenfor underviserens kontrol. Derfor har jeg aldrig i mit kursusmateriale dengang eller nu lovet bestemte resultater indenfor en bestemt timing, men blot præsenteret muligheder, jeg selv er inspireret af/har god erfaring med, og som det er op til deltagerne at gribe sammen med redskaber, det er op til deltagerne at anvende.
Mht Millionøsemetoden, som er det af mine tidligere produkter Aexis klager over, var vi for det første to undervisere. Vi havde (meget) forskellige holdninger, og jeg kan kun stå inde for min egen. Jeg har aldrig garanteret, at folk ville blive millionærer af kurserne, men jeg har undervist ivrigt i psykologien bag penge, fordi det var en øjenåbner for mig selv at opdage på kurser i USA at opdragelse og (nedarvede) overbevisninger om penge spiller en afgørende rolle i individers økonomi. Jeg synes stadig, det er et vigtigt budskab, der blandt andet er med til at forklare, at kvinder systematisk tjener mindre end mænd og at færre kvinder får succes som iværksættere: vi tænker simpelthen for småt.
Efter min 7-årige søns død i 2012 synes jeg det var for overfladisk at beskæftige sig med penge, og den fælles virksomhed, der underviste i ”Millionøsemetoden” blev lukket. Jeg har ikke anvendt hverken samarbejdet, brandet eller budskabet siden. Og det er derfor ikke fair, at et medie – på grund af een kunde der har været udenfor min indflydelse i 10 år – genopliver et forældet brand, hvor jeg var en helt anden end jeg er i dag, som om jeg stadig står for budskaber, jeg for længst er færdig med at promovere. Selvom jeg står inde for alle de brands, jeg har haft, kan kunstigt åndedræt til aflagte brands i den grad skabe rod og forvirring omkring mine nuværende brands og de vigtige budskaber, jeg har i dag.
Jeg har prøvet at kommunikere med Alexis på Facebook og være imødekommende og åben overfor hendes kritik, da jeg synes hun har en vigtig pointe med at diskutere min branches saglighed, jf min egen artikel i Psykologi. Men jeg har oplevet at ligegyldigt hvad jeg sagde blev det brugt som ammunition til at bekræfte hendes forudindtagede meninger, som er, at jeg er en af dem der er skyld i hendes misere. Jeg har konkluderet, at hun er udenfor pædagogisk rækkevidde, da hun ikke lytter til andre end sig selv. Flere der bevidnede hendes anklager skrev ditto konklusion til mig i messenger: drop at diskutere med hende, det nytter intet.
Hvis Zetland citerer mig, vil jeg under alle omstændigheder gerne se artiklen inden den bliver trykt. Jeg blev meget skuffet over seriøse mediers ekstremt usaglige behandling af Millionøsemetoden da vi kom i pressen i 2010, fordi vi havde lavet en – indrømmet – overfladisk og uigennemtænkt videoreklame for et produkt, der i øvrigt kun fik gode anmeldelser fra brugerne.
Jeg håber at Zetland lever op til sit brand om et være et seriøst medie, der interesserer sig for nuanceret sandhed fremfor drama, kløftegravning, mudderkastning og udskamning.
Helt overordnet set mener jeg at seriøse medier kan gøre mere gavn ved at bygge bro og samle fremfor ved at bidrage til den separation, der er ved at splitte hele verden ad.
Bedste hilsner Kirsten
Kære Selin, tak for snakken.
Går ud fra at I i retfærdighedens navn også nævner nogle af alle dem, der har fået meget ud af selvudviklingskurser som Millionøsemetoden, for at få nuancerne med?
Mit eget yndlingseksempel fra Millionøsemetodens tid er en yngre skolelærer, der dengang underviste på en lilleskole til en meget beskeden løn.
Hun kom til vores foredrag og vandt et kursus, vi udloddede, der hed Millionøse Mindset.
Det var med til at sætte gang i en helt ny proces, som gør, at hun idag ikke længere sælger sin tid, men fulgte vores råd om at “putte sin viden på flaske” så den kunne komme ud til flere.
Nu underviser hun andre lærere i at skabe skoler med bedre relationakompetance og får virkelig flyttet noget i det danske undervisningssystem, der gør en massiv forskel.
Og hun har selv fået en meget sundere økonomi i processen.
Jeg kan godt give dig andre eksempler, men af hensyn til GDPR, skal jeg lige checke med dem først at jeg må udlevere deres navne.
Men jeg kan fx komme i tanker om meget succesrige online psykologer og sexologer, som får hjulpet mange mange flere mennesker end de ellers ville have gjort på grund af den inspiration, de fik fra kurserne.
Du siger at der var nogen, der forgældede sig, jeg har personligt kun hørt om én og det var en, der ikke hørte efter vores kraftige opfordringer til aldrig at bevæge sig ud i “panikzonen”.
Til gengæld var der flere der kom UD af stor gæld, og som idag har en rigtig god økonomi takket være millonøsekurserne.
Det hører også med til historien.
Og jeg tror, at på alle kurser vil du finde eksempler på nogen der fik meget ud af det og nogen der fik mindre ud af det.
Og nogen der ikke fik så meget ud af det i starten, men først år senere.
Og nogle der fik vildt meget ud af det i starten, men så lavede nogle dispositioner senere som senere ændrede billedet igen.
Livet er jo ikke så lineært, og det er en af de erfaringer jeg er blevet rigere siden.
Lad mig gerne vide, om jeg skal kontakte nogle af de inspirerende eksempler mhp at give dig deres navne.
PS: Jeg kom i tanker om at det måske er relevant for din artikel at se hvordan jeg formulerer mine garantier idag?
Kære Selin jeg synes du giver en overforenklet beskrivelse af millionøse kurserne som på ingen måde er fair. Vi gjorde et kæmpe nummer ud af at kan skulle kombinere mindset med handling. Det er så helt utrolig useriøst at fremstille os som om, vi sagde man skulle tænke sig til penge! Man skulle blot undersøge og ændre sit mindset hvis man ikke havde den økonomi man ønskede sig. Der er blevet uddelt en nobel pris for forskning i penge psykologi så det er dybt seriøst forskningsbaseret arbejde.
Eva – som ikke har arbejdet for mig andet end højst at få et gratis kursus mod at hjælpe med at lave kaffe – har mig bekendt intet gjort for at tjene penge undervejs på kurserne selvom vi opfordrede hende til det. Og det er for let at sige at “mange forgældede sig på kurserne” uden at have evidens for det. Det skal du ikke skrive uden at vide at det er sandt. Jeg har personligt kun hørt om Eva og jeg var chokeret da jeg hørte at hun smed om sig med penge og forgældede sig. Jeg holdt meget af Eva og forsøgte at standse hende.
Hven andre end Eva og Alexis er der tale om?
Jeg føler at du har en forudindtaget mening og at dit ærinde er at bevise at selvudviklings kurser er varm luft og at millionøse metoden var grov udnyttelse af sagesløse kvinder.
Eva der intet gjorde for at tjene penge og ikke fulgte vores råd og Alexis der var glad dengang men har lavet alverdens andre ting jeg intet aner om, får nu et såkaldt seriøst medie til at hjælpe sig med at give skylden for alt hvad der er gået galt i deres liv til mennesker de (glade!) var på kursus hos for ti år siden!
Det er ikke fair og ikke saglig journalistik.
Jeg synes du skal tænke over hvad du selv bidrager med. Hvis du interesserer dig for sandheden nøjes du ikke med at citere de to der er ekstreme tilfælde og du laver en mere fair præsentation af vores seriøse arbejde der gjorde en positiv forskel for mange.
Jeg underviser idag i spillereglerne i det 21. Århundredes lederskab som jeg har skrevet en bog om der tog mig 5 år at skrive i kølvandet på min søns død. Jeg laver et kæmpe seriøst arbejde med at få mennesker igang ned at tage lederskab skabe en verden der virker for alle, men din artikel er med til at fratage mit brand seriøsitet.
Det er ikke fair.
Men hørte aldrig tilbage.
Nu har læsere, der har fulgt med så langt bedre mulighed for at danne sig deres egen mening.
Bedste hilsner
Kirsten
